Presse
   
   
   
   
 
Links
  Billeder fra Det Kosmiske Bryllup  
   
   
   
 
 

RELIGION oktober 2003

Berit Johnsen: Det kosmiske bryllup – en ny tolkning af helleristninger, Stonehenge og andre udtryk for bronzealderens kult. Frydenlund 2003. 160 sider. 268 kr.

Hvis man er bare lidt nysgerrig efter meningen med bronzealderens helleristninger og store cirkulære stenmonumenter, er her et velskrevet og gennemillustreret værk, der tilbyder en ny sammenhængende tolkning af de spændende skriftløse kilder. Berit Johnsen er VUC-lærer i dansk, engelsk og psykologi, og udover et smittende engagement og stor viden om religion og arkæologi gør hun i sine tolkninger brug af en dybdepsykologisk faglighed. Det udmønter sig i, at hun bruger primærprocessprogets karakteristika som baggrund for afkodning af symbolerne. Der er tale om begreber som fx ’forskydning’, ’pars pro toto’, ’lighed=identitet’, ’fortætning’ og manglende skelnen mellem fantasi og virkelighed og dermed associationslove, der gælder for såvel religiøs som psykologisk tænkning.
Bogen indeholder først en redegørelse for præmisser og teser samt baggrund om bronzealderen og kilderne hertil, siden en grundig gennemgang af mange helleristningsmotiver med medfølgende fine illustrationer og til sidst en udførlig fremstilling af stenkredsenes - i særdeleshed Stonehenges - betydning.
En helt central tese er, at bronzealderens virkelighedsopfattelse bygger på en generel grundstruktur: 1. Tvekampen (kampen mellem gammelt og nyt, kaos og kosmos) 2. Afslutningen (døden) 3. Den nye begyndelse (helligt ægteskab mellem himmel og jord, det mandlige og det kvindelige). Hermed også sagt, at det cykliske aspekt i alle former (døgnet, året, livet, marken/afgrøden og mennesket) er grundlæggende. Jf. grundstrukturen tolkes så uendeligt mange genkommende helleristningsmotiver, som fx tvekamp, skålgrube, fodsål, cirkel og økse som elementer i ”den rituelle tvekamp (der) indgik som en del af bronzealderens solkult og frugtbarhedskult”(72). Skibet er det centrale motiv som symbol for afslutningsfasen i betydningen fragtskib/bindeled mellem gammelt og nyt, medens den nye begyndelse tydeligst illustreres i brude-parret, foreningen af mand og kvinde, sol og jord. Betegnende for Johnsens tolkninger er hele tiden mangetydigheden som fx i udlægningen af skibet som såvel et feminint (genfødende beholder) som et maskulint (kløvende havet) symbol og ligesådan med den mest forekommende helleristning, nemlig skålgruben: der er tale om et frugtbarhedssymbol, der som oftest tolkes som udtryk for kvindelighed (skød, regnbeholder, døbefont!), men skålgruberne ses også repræsenterende solen og indgår som en del af mandlige figurers kønsattributter, hvorfor det samme tegn altså alt efter sammenhængen kan have forskellige betydninger eller samtidig udtrykke forskelligt indhold.
De gennemgående temaer er solen, frugtbarheden, cirklen, kønnet, brylluppet og ’den kosmiske orden’, og herudaf leder Berit Johnsen, at meningen med symbolerne ”helt overordnet har været at opretholde kosmos, det evigt uforanderlige og det cykliske på alle niveauer” og videre: ”det helt centrale har været den livgivende sols befrugtning af jorden” (108). Et sted, hvor mange af forestillingerne mødes, er i det androgyne (jf. bl.a. skibet og skålen ovenfor), der både kan være udtryk for harmoni/totalitet, for selvtilstrækkelighed og/eller for ’et varigt kosmisk bryllup’.
I den meget udførlige redegørelse for Stonehenges sandsynlige 4 faser over en tilblivelsestid på 1500 år tolkes meningen med monumentets forskellige elementer i samklang med ovenstående udlægning af helleristningernes motiver. Stenkredsen fungerer først og fremmest som en slags ’solfanger’: solen befrugter jorden en gang om året, der er helligt bryllup, der er frugt-barhedssymbolik, og hertil er der axis mundi forestillinger. Det er første gang, jeg har læst en plausibel fremstilling af formålet med de imponerende stencirkler, dvs. renset for åndelig røgelse i new-age termer eller arkæologisk pedanteri.
Der er alt i alt tale om tolkning og sammenkædning af et meget omfattende materiale, som forfatteren har samlet og arbejdet med gennem 14 år og overblikket mærkes – fx kobles der også til bronzealderforestillinger overleveret i folketroen, i litteraturen og i myter og riter fra andre kulturer end den nordiske og angelsaksiske. Bogen er relevant for enhver religionslærer for sin øjenåbnende metode og for sin indføring i et ældre nordisk kulturlags temaer – og den vil oplagt kunne bruges i forbindelse med en (desværre vist mere og mere sjælden?) gennemgang af den nordiske mytologi, idet der efter under-tegnedes opfattelse tydeligt er reminiscenser af bronzealderens tænkning i vikingetidens virkelighedsopfattelse.
Siden jeg i 1994 så de store helleristningsfelter i Tanum i Bohuslen har jeg haft fotografier hængende på min opslagstavle af brudeparret, tvekampen, solen mv. og læst mulige udlægninger hist og pist, men aldrig med så stor sammenhængskraft og begejstring som her – bogen er hermed til uforbeholden anbefaling. Jeg kaster mig med dens veludviklede noteapparat som guide videre i bronzealderens univers.

Hanne Vestergaard Andersen

 

Hjem


Sidst opdateret 01-09-2010
Copyright © 2003-2010 Berit Johnsen